Call: Email:

Ungpige porno piger der slikker fisse


ungpige porno piger der slikker fisse

Mænd som jeg har været forelsket i. Triangulering og grundig analyse af det empiriske materiale er de metoder, som er anvendt til at sikre denne kortlægnings kvalitative validi- tet og troværdighed. Bourdieu påpeger et dialektisk forhold mellem individets sociale og fysiske posi- tion. På baggrund af poli- tiets data er det derved muligt at sehvor mange forskellige klinikprosti- tuerede, der optræder i sagsregistrene i løbet af fx en 6 måneders periode. Hunnen indleder parringen ved, at rive hovedet af hannen. Personen har ingen eller kun svage sociale relationer både i og uden for prostitutionsmiljøet.

BIBI BOOBS BILLIG MASSAGE KOLDING

Weekend øvelse uden tøj på. Tøj leveret personligt lige til døren. Ting ved mænd som vi ikke forstår. Voksenting jeg ikke kan finde ud af. Helse som undertøjsmodel unfastenyourself. Ting du kan lave i stedet for at træne.

Ting jeg ikke gider at bruge min energi på. Team Brandon eller Dylan? Helse har bukserne på. Sådan lærer du at elske dine folder, deller og andre issues. Det her sker når jeg møder en mand. Helse har lavet mad. Og hvis jeg kan, så kan du også! Sweater til kroner du!

Når du ikke kan sove. Når kærlighed ikke er som på film. Din egen crossfit parlør. Tips i alle afskygninger. Første træning med Hånden. Ting man ikke vil høre når man er lille. Sådan bliver du glad for at løbe det kan lade sig gøre. Sange til dig som også er forelsket eller bare også gerne vil i godt humør. Om at dele for tidligt. Træningsprogram til dig som gerne vil træne på en time. Motivations tips de som virker. Om at tro på den eneste ene. Ting du kan gøre for din veninde.

Om at turde igen. Ting du kan lave alene. Hvad er din drøm? Irriterende ting ved langt garn. Ting du gerne må sige til hende, som godt vil have en kæreste. Ting du ikke skal sige til en pige, som gerne vil have en kæreste.

Trods gule mærker og procenter. Hvis du har brug for det. Mine 5 mest læste indlæg i En kylling — tre retter. Da det blev status at være arbejdsnarkoman. Driving home for christmas. Sådan lever jeg for kroner om ugen. Profilbilleder du ikke skal sætte på din Tinder. Pigen der aldrig gad. Jeg overhaler de fleste.

Når kælderrummet er på størrelse med en kommode. Mænd som jeg har været forelsket i. Link til kjolen og Grå torsdag som de kun kan være i november. Mad i skraldespanden og hvordan du undgår det. Gode råd til mental styrke. Lidt om der hvor solen sjældent skinner. Jeg vil bare gerne have en kæreste. Det her gør mit hjerte varmt. En dag i Stockholm med stærke kræfter. Produkter på min rejse. Kan du se, at jeg er itu? Produkter jeg bruger til mit hår. Da jeg hoppede ud af en flyver 4,5 kilometer oppe i luften.

Hvad er min type? Og hvad er din? En helt almindelig dag i Sydney. Sådan blogger jeg del 2. Én på opleveren og et hav af oplevelser i min kuffert. Jeg tager mit underliv seriøst. Ikke så længe om så lidt kuffert-lækker guide. Så så man lige mig lære noget nyt af dem på 20 år. Mere om min rejse om på den anden side af jorden.

Hævn nydes bedst kold. Da jeg blev forelsket i Australien. Typer du møder på et fly. Lige nu befinder jeg mig i en flyvemaskine.

Hvad fanden har jeg rodet mig ud i. Så er den online igen! Er en slut det samme som en luder? Helt almindelige hverdags ting. Jeg var død uden dig. Derfor har du brug for en løbemakker. Jeg har en tvilling? Bryd ud af idealet fængsel. Hvad skal jeg pakke til Australien? Likes og følgere og om hvorfor det gør dig til et bedre menneske. Snart 30 år gammel. Hvad ønsker konen sig? Ham der glor dig op i tissekonen. Frokost til 4 dage for 71,81 kroner. Overfladisk verden og hvorfor det kan gøre dig ked af det.

Helse uden fjernsyn men med DR anbefalinger. Jeg har været på date. Lidt af mine skønhedsrutiner. Kan vi ikke tale lidt om øjenkontakt? Kom og hils på mig, på lørdag! Sex med og uden kærlighed. Kærlighed kan få os ud på kanten. Glansfyldt hår på 15 minutter! Grøn er håbets farve. Da jeg bad min veninde om at tage hjem og skifte tøj. Løb Margueritløbet sammen med mig!

Det her gør jeg inden jeg tager på en date. Status på min status. Du ville have mere succes, hvis du var tyk og grim. Så meget skade tog min form af en uges ferie. Sunshine with a little hurricane. Grækenland — du gør det igen.

De tights i altid spørger efter — nu med link! Alle mine forpulede lister. Men er det så det værd? Særligt har metoder til etablering af kontakt og interviewform varie- ret. I de følgende afsnit gennemgås indsamlingen af empiri herunder. Interviewene dækker både over person-, telefon-, mail- og chatinterview. Interview over mail og chat er kun anvendt blandt nogle af de mandlige prostituerede.

En gennemgående barriere for kontakt til informanter er, at det kræver lang tids færden i miljøet at opbygge den tillid, der er nødvendig for at foranledige informanter til at deltage i en undersøgelse som denne.

Til trods for undersøgelsens tidsbegrænsning er det dog lykkedes at gennem- føre interviews med nuværende og tidligere prostituerede.

Sidstnævnte har særligt bidraget til en skærpelse af kendskabet til feltet, mens førstnævnte har medvirket til selve etablerin- gen af kontakter, idet vi blandt andet har kørt rundt til klinikker, arbejdet som frivillige på sociale tilbud samt været til stede på chatfora henvendt til mænd, der sælger sex.

Det har været nødvendigt at anvende flerstrengede strategier til etablering af kontakt til informanterne inden for hver enkelt prostituti- onsform.

Kontakten til de klinikprostituerede er således blevet etableret telefonisk, via mail og ved fysisk fremmøde. Telefonnumre og mailadres- ser er fundet på hjemmesiden Hedomax, på diverse internetsider med annoncer samt i Ekstra Bladet. I de tilfælde, hvor det er lykkedes at etab- lere kontakt over mail eller telefon, har der, efter en kort præsentation af projektets fokus og anonymitetsprincip, overvejende været positiv re- spons, i særdeleshed på mails.

Denne metode har ligget til grund for kontakten til ca. Den resterende del af interviewene stammer fra kontakt etableret på baggrund af fysisk fremmøde på klinikker i hele Danmark. Klinikkernes fysiske adresser har vi dels fået kendskab til med hjælp fra Nationalt Efterforskningscenter NEC , som er en del af Rigspolitiet, dels ved at ringe op på baggrund af annoncer. Vi har i alt besøgt 96 kli- nikadresser i forbindelse med den kvalitative interviewindsamling Der kan være forskellige grunde til, at døren ikke er blevet åbnet de resterende steder.

Hvis de klinikker, som vi udelukkende har besøgt i forbindelse med indsamlingen af spørgeske- maer iberegnes, har vi i alt besøgt adresser. Derudover har mange klinikker virket lukkede, selv inden for den åbningstid, der har været angivet, eksempelvis i annoncer i Ekstra Bladet. I de tilfælde, hvor døren ikke er blevet åbnet, er der blevet efterladt flyers på flere sprog i en postkasse eller lignende, hvilket i flere tilfælde har medført, at vi sene- re er blevet ringet op af kvinder, der ønskede at deltage.

Som beskrevet tidligere rummer det kvalitative studie af klinik- prostitution ligeledes 12 interviews med tidligere prostituerede.

Sneboldsmetoden er ligeledes blevet anvendt ved etablering af kontakt til gadeprostituerede. Personer i gadeprostitution har generelt vist sig svære at skabe kontakt til, hvilket i særdeleshed har gjort sig gæl- dende for de udenlandske gadeprostituerede.

For at imødekomme disse begrænsninger har vi, når vi har kontaktet kvinderne på gaden på Vesterbro, i flere tilfælde foreslået at besøge dem på deres i disse tilfælde hotel, når de har fri. Dette har ført til kortere samtaler med kvinderne, men ikke egentlige interviews. Blandt de danske gadeprostituerede oplevedes kontakten til informanter mindre vanskelig, hvorfor det har været muligt at lave interviews med både nuværende og tidligere gadeprostituerede.

I to tilfælde har vi fået aftaler med kvinderne om et møde den følgende dag, men i begge tilfælde har kvinderne desværre ikke været til stede på det pågældende hotel, da vi mødte op. For såvel de danske som de udenlandske gadeprostituerede kan der argumenteres for, at kontakten vanskeliggøres betragteligt af kvin- dernes udsatte sociale position, og i visse tilfælde ulovlige eller midlerti- dige ophold for de udenlandske kvinders vedkommende, og i misbrug for mange af de danske kvinders.

Hertil kommer, at mandlig prostitution i modsætning til eksempelvis gade- og klinikprosti- tution ikke kan lokaliseres til bestemte steder i det offentlige rum. For at imødekomme disse barrierer har vi indledende i det kvalitative studie identificeret en række prostitutionsarenaer for mandlige prostituerede. Disse er eksempelvis chatfora på nettet og specifikke barer henvendt til homoseksuelle mænd. Her har vi enten taget direkte kontakt til mændene eller forsøgt at etablere kontakt indirekte ved hjælp af henholdsvis web- annoncer og flyers.

Endelig har vi etableret kontakter ved hjælp af en tredjeperson. Dette har ført til i alt 44 interviews med nuværende og tidligere mandlige prostituerede. Stort set alle de mandlige prostituerede arbejder med escort. Vi har også interviewet en række kvinder inden for escortbranchen og ligesom med mændene, har det også her vist sig giv- tigt at kontakte kvinderne via nettet.

Kontakten er dog ikke etableret på baggrund af chat, men ved hjælp af e-mail-adresser fundet på kvindernes annoncer. Herudover har vi gennemført tre interviews med udenlandske kvinder, der arbejder på stripbarer. Kontakten er etableret dels gennem direkte fremmøde på de stripbarer, hvor kvinderne arbejder, dels med hjælp fra en ngo. Kvindernes fysiske position som sælgere på gadeplan afspejler ligeledes kvindernes udsatte sociale position.

Bourdieu påpeger et dialektisk forhold mellem individets sociale og fysiske posi- tion. En plads i det sociale rum kan således defineres henholdsvis absolut som en fysisk placering og relationelt som en position i et socialt hierarki.

Derved bliver fysiske rum et symbol på det so- ciale rums orden, hvorfor ens sociale position kommer til udtryk i ens fysiske placering.

Den so- ciale position, der objektiviseres i det fysiske rum, er en indikator på individets placering i for- hold til afgørende goder og serviceydelser og i forhold til andre individer.

Samtidig er placeringen med til at definere, hvilke arenaer individet kan bevæge sig i, hvilke agenter det mest sandsynligt vil interagere med, samt hvilke goder der er tilgængelige for det.

Det fysiske rum indrettes således efter et distinktionsprincip, hvor den fysiske afstand til værdifulde goder bliver et symbol på af- standen mellem positioneringerne i det sociale rum Bourdieu, Samlet set har vi inden for alle prostitutionsformer benyttet flere forskellige metoder for at etablere kontakt til informanter.

Metodernes succes har i høj grad været betinget af vores evne til hurtigt at opbygge en tillid i miljøet generelt og mellem den enkelte informant og interview- er en. Tilliden er blandt andet blevet foranlediget ved, at alle interview- aftaler er indgået på informantens præmisser. Ud over at kunne vælge tid og sted for interviewet har informanten ligeledes kunnet vælge interview- form, om end vi har tilskyndet til personinterview i stort set alle tilfæl- de.

Da interviewene har varet op til 3 timer, og i mange tilfælde er gennemført, mens informanterne har været på arbejde, har vi ønsket at kompensere informanterne for deres tid. Alle nuværende og tidligere prostituerede, som har deltaget i kvalitative interviews, er derfor blevet tilbudt et gavekort til Magasin, Føtex eller Coop på ca.

Informanterne har generelt været glade for denne gestus, men overordnet set oplever vi ikke, at kompensationen har været afgørende for deres deltagelse i undersøgelsen. Det kvalitative interview Kvale, er velegnet til retrospektivt at afdække motivationer, oplevelser af konsekvenser og afledte behov. I denne undersøgelse har det handlet om motivationer for at sælge sex, oplevelser hermed samt de levevilkår og sociale processer, som omgiver personer, der er eller har været aktive i prostitutionsmiljøet.

Udsagnene i interviewene kan således danne baggrund for en generel forståelse af det at arbejde som prostitueret og subsidiært danne baggrund for en analyse af generelle sociale tiltag for denne gruppe. Samtlige interviews har været semistrukturerede og taget ud- gangspunkt i interviewguides struktureret omkring kortlægningens 7. I enkelte tilfælde er personinterview blevet fravalgt på grund af geografiske hensyn.

Eksempelvis har en enkelt informant befundet sig på Grønland på interviewtidspunktet, hvorfor denne er blevet interviewet pr. Det kvalitative interviews giver mulighed for, at intervieweren kan følge nye spor, som måtte opstå i løbet af interviewet Kvale, Alle interviews har således uden undtagelse udviklet sig som samtaler korrespondancer ved chat- og mailinterviews , hvor den interviewedes egne udtalelser har bestemt retningen.

Dette betyder, at vi ud over at få besvaret de syv undersøgelsesspørgsmål ligeledes har fået kendskab til mange detaljer vedrørende eksempelvis personlige oplevel- ser med arbejdet, som de interviewede selv er kommet ind på.

Således har den enkeltes oplevelse af egen livssituation været af grundlæggende betydning for interviewets karakter, hvorved nogle interviews i høj grad omhandler bekymringer forbundet med arbejdet og afhængighed af ind- tjening, mens andre er domineret af fortællinger om positive oplevelser. De fleste interviews rummer dog begge dele. Samtlige interviews er af- sluttet med, at den interviewede har fået mulighed for at komme med tilføjelser, ligesom informanten er blevet opfordret til at kontakte os, hvis de kommer i tanker om tilføjelser efterfølgende.

Med et par enkelte undtagelser er alle informanter blevet inter- viewet individuelt. Oftest har der dog deltaget to interviewere fra for- skergruppen, dels af hensyn til interviewteknik, dels for at sikre en spredning af viden på flere forskere i analyseprocessen.

En nærmere beskrivelse af informanterne fra de forskellige grupperinger findes i kapitel 6. Ud over de mange kvalitative interviews er der gennemført en række observationsstudier på følgende lokationer: Grundige observationsstudier er gennemført af gademiljøet på Vesterbro i København.

Observationerne dannede dels grundlag for planlægningen. Obser- vationsstudierne på Vesterbro blev gennemført over flere omgange, på forskellige tidspunkter af døgnet. Observation foregik dels til fods på gåture gennem de gader, hvor prostitutionen foregår, dels fra centrale placeringer cafeer, hoteller med udsyn til vigtige lokationer, hvor gade- prostitutionen foregår. Der blev således foretaget observationer på blandt andet Istedgade, Skelbækgade og Halmtorvet hvor prostituerede trækker på gaden , på barer på Vesterbrogade hvor gadeprostituerede går ind og tager kontakt til kunder , og i områderne omkring en porno- biograf på Istedgade, hvor nogle kvinder betjener deres kunder i porno- biografens kabiner.

I forbindelse med samtlige observationer er der blevet skrevet udførlige observationsnoter, og i nogle tilfælde er der ligeledes blevet udfyldt et observationsark. Begge dele indgår som kvalitativt data i den samlede analyse, men har ligeledes fungeret som grundlag for organise- ringen af de to gadeoptællinger af gadeprostituerede, som SFI har gen- nemført i henholdsvis november og marts måned.

Ud over observatio- nerne på gadeplan har et medlem af projektgruppen ligeledes haft mulig- hed for at arbejde som frivillig på Mødestedet for udenlandske prostitue- rede på Vesterbro MØS. MØS rummer blandt andet undervisningstil- bud og en sundhedsklinik, hvor kvinderne kan blive tilset af en praktise- rende læge, eller en speciallæge i gynækologi se i øvrigt bilag A — beskri- velse af sociale tilbud.

Disse observationer tog ikke form af et traditio- nelt observationsstudie, da det blev vurderet, at det ville skabe forvirring hos kvinderne, hvis en udefrakommende person observerede og tog noter i Mødestedet. Begrundelse herfor var i høj grad, at stedet skal fun- gere som et frirum for kvinderne, og det skal derfor ikke være et sted, hvor de bliver konfronteret med igangværende undersøgelser om prosti- tution.

Medarbejderen fra SFI var til stede i Mødestedet tre aftener, således at medarbejderen oplevede alle de for- skellige tilbud, som MØS har til kvinderne. Samlet set gav observationsstudierne viden om organisering, herunder grupperinger, kontakt til tredjepart, kontakt til kunder, betje- ning af kunder, kontakt til andre parter i miljøet etc. Ud over observatio- ner blandt de gadeprostituerede i København har medarbejdere fra SFI ligeledes fået lov at besøge sociale tilbud henvendt til gadeprostituerede i Århus og Odense.

I disse tilfælde har formålet med besøgene i højere grad været at skabe kontakter til interviews end egentlige observationer. Observationsstudier er ligeledes blevet anvendt i forbindelse med kort- lægning af henholdsvis barprostitution udført af såkaldte champagnepi- ger, mandlig prostitution og klinikprostitution.

Særligt ved barprostitu- tion har observationerne givet uundværlig viden om organisering. Ob- servationerne i forbindelse hermed er gennemført på 6 stripbarer i Kø- benhavn, hvor både mandlige og kvindelige medarbejdere har besøgt barerne. Blandt andet er den tidligere omtalte pornobiograf på Vesterbro besøgt af flere omgange, hvor muligheden for at leje kabiner er blevet bekræftet.

Medarbejderne fra SFI har under observationerne talt med flere af stedernes ansatte, herunder bartendere, strippere og champagne- piger, som har fortalt om arbejdet på barerne.

Alle, som vi har talt med, har været vidende om SFI-medarbejdernes ærinde. Endelig er der blevet udført observationer på barer henvendt til homoseksuelle, idet flere in- formanter har tilkendegivet, at de møder kunder på barerne.

To mandlige medarbejdere har således besøgt fire barer og har i den forbindelse ob- serveret miljøet på disse barer. Journalerne indeholder blandt andet beskri- velser af kvindernes baggrund, hvordan de er kommet til Danmark, og hvordan deres dagligdag er. Der er som nævnt tidligere indsamlet 20 journaler, hvoraf 18 er skrevet på baggrund af en langvarig kontakt ofte over flere år til den pågældende kvinde, mens to baserer sig på kortvarig kontakt — fra en måned og ned til et par dage.

Der er således indsamlet 11 journaler om-. Journalerne er blevet læst i Reden Internationals lokaler og siden sammenskrevet til referater, som indgår som skriftlige kilder i den kvalitative analyse. Journalerne vurderes at rumme informationer, som det ikke ville have været muligt at få adgang til via kvalitative interviews. Dette skyldes, at de medarbejdere, som har skrevet journalerne, har fulgt kvinderne over længere tid og derved har haft mulighed for at opbygge et dybdegå- ende forhold og kendskab til kvinden.

Gennemgangen af journalerne viser tydeligt, at dette i nogle tilfælde har været afgørende for, hvad kvin- derne har ønsket at fortælle.

Eksempelvis viser en journal, som er ført over flere år, at kvinden under sine første møder med medarbejderen fastholder en historie om at være politisk flygtning. Efter et stykke tid forklarer kvinden dog, at historien ikke er sand, men i virkeligheden blevet fabrikeret af en bagmand med det formål at dække over en han- delshistorie. Samlet set vurderes journalerne at kunne skabe viden om organi- sering mht.

Validiteten i den kvalitative del af undersøgelsen sikres af datatriangule- ring, hvor analysen baseres på empirisk materiale på baggrund af obser- vationer, interviews og tekstmateriale. Trianguleringen medvirker til, at vi har fået indblik i prostitutionsverdenens forskelligartede virkeligheder. Der hentes derved både inspiration fra den etnografiske tradition for indefra-studier og bourdieusk-inspirerede feltstudier med fokus på feltets sociale mekanismer. Den kvalitative analyse er sket som tekstanalyse af transskribere- de interviews, journalreferater, feltnoter, og analysens konklusioner bli- ver løbende underbygget med citater fra interviewene.

For at sikre, at undersøgelsens konklusioner er empirisk funderet, benyttes kodepro- grammet Nvivo i analysen. Nvivo er et redskab til kvalitative undersøgel- ser, hvor tekst og udsagn samles i relevante kategorier. Nvivo er i denne. Analysen er bygget op omkring et kodetræ med kodekategorier. Kodetræet er benyttet som et redskab, der løbende har udviklet sig, i takt med at vi gennem kodningen er blevet opmærk- somme på nye temaer, aspekter, nuancer og problematikker i tekstmate- rialet.

Kodningen er gennemført ad flere omgange i fællesskab mellem forskerne. Triangulering og grundig analyse af det empiriske materiale er de metoder, som er anvendt til at sikre denne kortlægnings kvalitative validi- tet og troværdighed. Herudover er der blevet søgt en spredning blandt informanterne med henblik på at få afdækket forskellige perspektiver på fænomenet.

Dette ses blandt andet udmøntet i de tidligere gennemgåede flerstrengede strategier i skabelsen af kontakt til informanter. Det differentierede kvalitative interviewmateriale medvirker til, at denne undersøgelse kan betegnes som meget omfattende sammenlig- net med andre nationale og internationale undersøgelser af prostitution. Antallet af interviews har, ud over at besvare en række gennemgående spørgsmål, også givet mulighed for at afprøve en række nye spørgsmål undervejs, ligesom vi har opnået stor detailrigdom.

Vi har således bevæ- get os ud over, hvad man i den videnskabelige litteratur betegner som et mætningspunkt i interviewundersøgelser se Kvale, , hvor informa- tioner gentages, hvilket bidrager til at sikre validiteten af de kvalitative data.

I den kvantitative del af undersøgelsen har vi dels be- eller afkræftet kva- litative hypoteser, ligesom vi har brugt disse data til at estimere omfanget af prostitution i Danmark. De kvantitative datakilder består primært af følgende fire datasæt: Data indsamlet fra Mødestedet i København indeholdende antallet af forskellige besøgende i Data indsamlet via en survey blandt prostituerede gennemført i ja- nuar og februar Data indsamlet på baggrund af optælling af escortannoncer i Ekstra Bladet over et år.

På baggrund af ovenstående datasæt har vi estimeret antallet af prostitue- rede i Danmark i Vores analyser af data giver endvidere en indika- tion af, hvor mange der kommer ind i prostitution og forlader dette igen. Det indebærer, at vi har kunnet analysere os frem til et tal for, hvor man- ge prostituerede der i gennemsnit sælger sex på et halvt år, idet der er taget højde for, at nogle holder pause, mens andre begynder igen.

Ud over de fire datasæt er der gennemført to døgnoptællinger i København. Døgnoptællingerne er indarbejdet i den analyse, der giver os stock-tallet. Endvidere giver resultatet af tællingen et øjebliksbillede af, hvor mange prostituerede der fysisk er at finde i løbet af et døgn på ga- der på Vesterbro to tilfældige dage. I de følgende afsnit gennemgår vi indsamlingen af det kvantitative datamateriale se i øvrigt bilag C og F om henholdsvis døgnoptællinger og omfangsberegningen samt kapitel 5.

I dette afsnit beskriver vi de metodiske overvejelser i forbindelse med gennemførslen af kortlægningens survey. Formålet med indsamlingen af spørgeskemaer har dels været at efterprøve hypoteser opsat på baggrund af det kvalitative studie, dels at estimere omfanget af prostitution.

Som det bliver beskrevet i kapitel 5, har det været overordentlig svært at få besvaret disse optællingsspørgsmål inden for en repræsentativ stikprøve. Denne bruges udelukkende til at valide- re antallet af gadeprostituerede fundet i data indsamlet fra Mødestedet på Vesterbro. Der kan læses mere om optællingsberegningerne i kapitel 5 samt bilag F. Antallet af indsamlede besvarelser findes i Tabel 4. Spørgeskemaundersøgelsen rummer som vist i Tabel 4. Det enkelte spørgeskema er udformet på baggrund af et såkaldt brutto-spørgeskema indeholdende spørgsmål om henholdsvis escort, klinik- og gadeprostitution.

For at få mest indgående viden om- kring den enkelte prostitutionsform har vi dog specificeret det enkelte skema, således at det, ud over en række fælles spørgsmål, udelukkende indeholder spørgsmål om enten escort-, gade- eller klinikprostitution. Det betyder, at vi i realiteten har arbejdet med tre forskellige skemaer. Der er dog i alle versioner taget højde for, at der kunne være overlap mellem de forskellige prostitutionsformer. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt at benytte det fulde bruttospørgeskema.

Dette har i særlig grad gjort sig gældende i forbindelse med udenlandske prostituerede. Fordelingen af besvarelser er følgende: Af besvarelserne stammer 67 skemaer fra danske mandlige prostituerede og fra kvindelige prostituerede De udenlandske prostituerede, som har besvaret spørgeskemaet, har primært været beskæftiget inden for.

Samtlige af de mandlige respondenter har været beskæftiget inden for escortprostitu- tion. Dette stemmer udmærket overens med de hypoteser, vores kvalita- tive undersøgelse har genereret, hvor vi kun i enkelte tilfælde har truffet mænd, som har været beskæftiget inden for klinikprostitution. Der er ikke truffet mænd beskæftiget med gadeprostitution. De kvindelige dan- ske respondenter fordeler sig blandt alle tre prostitutionsformer.

For at imødekomme sprogbarrierer har spørgeskemaerne været tilgængelige både på dansk og engelsk. Som i det kvalitative studie har vi ligeledes i forbindelse med spørgeske- maundersøgelsen haft behov for at anvende flerstrengede strategier for at skabe kontakt til respondenterne.

Indsamlingen af spørgeskemaer blandt de klinikprostituerede er sket på baggrund af en adresseliste over samtlige af politiet kendte klinikker i oktober Denne liste er blevet suppleret med nyere adresser fra Ekstrabladet og diverse internetsider. Derudover er nogle af de klinikker, der oprindeligt var på listen, blevet fjernet, idet denne kortlægnings kvalitative studie viste, at klinikker var lukkede.

Listen rummede således på indsamlingstidspunktet klinik- ker. En pilotundersøgelse blandt de klinikprostituerede viste, at det ikke var givtigt at ringe rundt til klinikkerne, da mange benytter en telefonsva- rer eller telefondame, og man derfor kun i sjældne tilfælde kommer igen- nem til en mulig respondent.

Grundet de gode erfaringer med personligt fremmøde på klinikkerne fra kortlægningens kvalitative studie valgte vi derfor at køre rundt til klinikker i hele Danmark.

Vi koncentrerede os primært om klinikker med danske prostituerede. Af de klinikker havde vi kendskab til, at med sikkerhed rummede danske prostitue- rede Alle disse klinikker er blevet besøgt mellem to og fem gange på forskellige ugedage og tidspunkter med det formål at få kontakt til for- skellige prostituerede. Ud over at køre rundt til de enkelte klinikker har vi ligeledes sendt skemaet rundt pr. Denne metode gav dog meget få besvarelser.

Det skyldtes, at en del af det fremsendte materiale ikke kunne leveres af postvæsnet blandt. Adresselisten er lavet på baggrund af annoncer, hvoraf der i nogle tilfælde står nationalitet. Derudover har politiet noteret nationaliteten på de prostituerede, som de har mødt på de enkelte klinikker. Herudover erfarede vi på vores tur rundt til de forskellige klinikker, at en del kvinder havde besvaret skemaer, men ikke havde fået sendt det.

Af frygt for at deres anonymitet beskrev nogle kvinder således, at de ganske enkelt havde smidt skemaerne ud, idet de var bange for at de skulle blive fundet af nogle, som ikke vidste, at de arbejdede som prostituerede. Et kriterium, der har været afgørende for indsamlingen af sur- veybesvarelser blandt de klinikprostituerede, var derfor, at vi har kunnet møde kvinderne, mens de har været på arbejde.

Indsamlingen af spørgeskemabesvarelser blandt såvel de danske som de udenlandske gadeprostituerede samt nogle få af de udenlandske escort- og klinikprostituerede er blevet forestået af henholdsvis Hope Now samt Tiller Lorentzen, en tidligere dansk gadeprostitueret, der i flere sammenhænge arbejder med de prostituerede til daglig.

For at sikre at skemaerne er blevet udfyldt korrekt og uden unødig indblanding fra konsulenter, har vi ud over en grundig briefing og debriefing før og efter indsamlingen ligeledes været i løbende kontakt med konsulenter.

Ud over ansættelse af to eksterne konsulenter har vi under indsamling af spørgeskemabesvarelser fra danske gadeprostituere- de ligeledes fået lov til at sende skemaer til Reden i Odense og i Århus 26 , hvor personalet har udleveret og indsamlet skemaerne blandt deres bru- gere. I forbindelse hermed har vi fået 11 besvarelser.

I en række tilfælde har de gadeprostituerede fået et gavekort for deres deltagelse. Indsamlingen af surveybesvarelser inden for escort er udeluk- kende sket på nettet. I forbindelse med indsamlingen har vi dels sendt et link til skemaet til telefonnumre og e-mailadresser fundet i escortannon- cer, dels har vi endnu engang været til stede på et chatforum henvendt til.

Generelt set kan det være overordentligt vanskeligt for ikke at sige næsten umuligt at møde prostituerede uden for arbejdstid, da det ganske enkelt er svært at identificere, hvem der arbejder som prostituerede, medmindre man møder dem, mens de er på klinikken.

Ved besvarelser har man haft mulighed for at deltage i lodtrækningen om fem gavekort. I forbindelse med omfangsberegninger af antallet af klinikprostituerede anvendes dataudtræk fra politiets sagsregister indeholdende samtlige tilfælde fra , hvor politiet har været i kontakt med prostituere- de.

I iværksatte Rigspolitiet en strategi for en styrket politi- mæssig indsats mod prostitutionens bagmænd. Strategien har blandt andet som målsætning at sikre, at der overalt i landet gennemføres en ensartet og intensiveret politimæssig indsats mod strafbare forhold i forbindelse med prostitution.

Strategien indebærer endvidere, at der i de enkelte politikredse gennemføres en kortlægning af prostitutionsmiljøet, blandt andet med henblik på så vidt muligt at identificere prostituerede og etablerede bordelvirksomheder samt personer med tilknytning til prostitutionsmiljøet.

Dette gøres blandt andet ved regelmæssige kontrol- besøg på klinikker i hele landet. Hensigten er, at alle, for politiet kendte, klinikker besøges en gang om året.

De indhentede oplysninger indberet- tes til Rigspolitiet til brug for den løbende kortlægning af prostitutions- miljøet og udgør grundlaget for en bearbejdning og analyse af oplysnin- ger om prostitutionsmiljøet. Data indeholder samtlige møder, politiet har haft med prostituerede fra Såfremt den samme person er antruffet flere gange, er dette registreret i data. På baggrund af poli- tiets data er det derved muligt at se , hvor mange forskellige klinikprosti- tuerede, der optræder i sagsregistrene i løbet af fx en 6 måneders periode.

I forhold til en totaltælling af de klinikprostituerede er problemet, at datakilden ikke er fuldstændig, i den forstand at der kan være klinikpro- stituerede, som ikke indgår.

Eksempelvis kan der være prostituerede, som ikke er registeret, fordi de ikke var på arbejde, den dag politiet fore- tog kontrolbesøget.

Antallet af forskellige prostituerede i politiets data udgør derfor et minimum for det totale antal klinikprostituerede. For at justere dette tal anvendes surveydata indhentet blandt de prostituerede.

Surveyen rummer blandt andet informationer om, hvorvidt responden- ten har været i kontakt med politiet inden for det seneste halve år af , samt hvornår respondenten er startet i prostitution. Såfremt re- spondenten har holdt pause fra at sælge sex siden opstarten, spørges til, hvornår seneste pause blev afsluttet. På baggrund heraf er det muligt at estimere, hvor stor en andel af de klinikprostituerede, som også optræder i politiets data.

Ideelt set bør denne estimering bygge på surveybesvarel- serne indhentet blandt en repræsentativ stikprøve af de klinikprostituere- de. Udenlandske gadeprostituerede findes i langt overvejende grad i Køben- havn i området omkring Vesterbro. Antallet af udenlandske gadeprosti- tuerede beregnes derfor på baggrund af data indhentet fra Mødestedet for udenlandske prostituerede på Vesterbro MØS.

MØS rummer som beskrevet tidligere i dette kapitel blandt andet undervisnings- og sund- hedstilbud se i øvrigt bilag A for beskrivelse af sociale tilbud. Mødeste- dets tilbud og beliggenhed medvirker til, at stedet er velbesøgt, og en stor del af de udenlandske prostituerede, som bevæger sig i gademiljøet, for- modes derfor at komme på Mødestedet. Mødestedet indberetter løbende antal besøgende pr. Halvårlige statusrapporter fra Reden International viser, at der i første halvår af i gennemsnit kom 11 forskellige besøgende på en aften.

Dette tal var i andet halvår 22, og i første halvår af steg tallet yderligere til femogtyve brugere i gen- nemsnit. Dette tal viser antallet af forskellige besøgende pr. Disse oplysninger kan dog hentes i Mødestedets dagbøger.

På centret føres deltaljerede dagbogsinformatio- ner over dets brugere, hvem de er deres kaldenavn og nationalitet samt formålet med deres kontakt til centret behov for lægehjælp, brug af computere, undervisning eller andet. Derudover registreres det, hvorvidt kvinden er ny bruger af Mødestedet.

Denne oplysning hjælper til at skel- ne de enkelte kvinder fra hinanden, når der optræder to kvinder med samme kaldenavn og nationalitet. Registreringen af nye kvinder er dog behæftet med en vis usikkerhed, idet en kvinde for en medarbejder kan.

Ved gennemgang af dagbogsinformationerne er det dog muligt at finde ud af, hvor mange forskellige kvinder der har benyttet tilbuddet i løbet af Dette giver et minimumsantal for størrelsen af denne gruppe. På baggrund af det kvalitative studie forventes Mødestedets til- bud benyttet af næsten alle de udenlandske gadeprostituerede i Køben- havn. Med henblik på at validere dette gennemføres en tællingssurvey blandt gadeprostituerede i København, hvor det afdækkes, dels hvorvidt kvinderne dels har opholdt sig i København i , dels hvorvidt de har besøgt Mødestedet og således vil optræde i dagbøgerne.

I forbindelse med det kvantitative studie er der gennemført to døgnop- tællinger af gadeprostituerede på Vesterbro i København i henholdsvis november og marts måned. Det primære formål var at få optalt, hvor mange forskellige gadeprostituerede, der kan registreres i løbet af et døgn. For at kunne give så validt et tal som muligt, var det væsentligt, at der blev gennemført to tællinger på forskellige tidspunkter på måneden samt på forskellige ugedage.

Døgntællingerne er udelukkende gennem- ført i København, da det kvalitative studie og registrerede sager fra poli- tiet kun indikerede meget få gadeprostituerede i Århus og Odense. Variationen i antallet af observationsposter skyldtes en forventning om, at der ville være flere prostituerede på gaden i aften- end i dagtimerne.

Alle observationer i forbindelse med døgntællingen blev registreret i et skema indeholdende en række kendetegn, såsom formodet nationalitet og alder samt beskrivelser af kvindens udseende. Herudover blev blandt andet tidspunktet for observationen, samt hvor kvinden be- fandt sig på det pågældende tidspunkt, registreret.

Såfremt kvinden blev set forlade den enkelte observationsposts område, blev det ligeledes noteret, i. For at minimere risikoen for at det samme individ blev talt mere end én gang, blev det tilsigtet, at de samme SFI- medarbejdere dækkede det samme område og derved kunne identificere, om den pågældende var blevet noteret tidligere.

Døgnoptællingerne kan alene give indikationer på antallet af ga- deprostituerede på Vesterbro de pågældende døgn. Det er således ikke muligt at estimere det samlede antal gadeprostituerede på baggrund af døgnoptællingerne alene. Det kvalitative materiale har sammen med litteraturen om prostitution været inspirationsgrundlaget til at udvikle figur 4.

Empirisk er det de prostitueredes forløbsbeskrivelser, vurdering af egen situation og place- ring af hinanden i dette hierarki, der har givet figuren indhold.

Overordnet viser modellen to differentieringsprincipper gående på henholdsvis oplevelsen af økonomisk afhængig- eller uafhængighed og ople- velsen af social eksklusion eller inklusion i samfundet.

Differentieringsprin- cipperne ses i figurens to akser. Enderne på disse akser er inspireret af We- bers idealtyper Weber, og skal som sådan forstås som et kontinuum, inden for hvilke de enkelte prostituerede oplever og placerer sig selv og andre.

Idealtypisk kan man tale om, at der i den ene ende er de økonomisk uafhængige prostituerede, som oplever høj grad af social inklusion i samfun- det figurens nederste, højre hjørne. Typisk vil disse personer også føle, at de nemt kan forlade prostitution, såfremt de har et ønske herom. På den anden side er der den meget økonomisk afhængige prostituerede, der føler sig ekskluderet af samfundet og lever en høj grad af dobbeltliv figurens øverste, venstre hjørne. Her er der tale om en person, som ikke ser andre muligheder end prostitution, eller som er tvunget ind i det af andre personer.

Personen har ingen eller kun svage sociale relationer både i og uden for prostitutionsmiljøet. Dog er der ikke altid overensstemmelse mellem det at føle sig integreret i samfundet og at føle sig integreret i prostitutionsmiljøet. En meget stærk tilpasning til prostitutionsmiljøet kan i nogle tilfælde hænge sammen med, at den prostituerede er marginaliseret fra resten af samfundet.

Overvejende kategoriserer de prostituerede sig selv og andre som væren- de mellem yderpolerne og sjældent i ekstremerne. Der findes dog en tendens til, at mange klassificerer andre prostituerede som mindre velstil- lede — det vil sige mere økonomisk afhængige og mere socialt ekskluderet — end dem selv. Som figuren viser, findes der grupper af prostituerede, som oplever høj grad af social eksklusion, samtidig med at de føler sig økonomisk uafhængige figurens øverste højre felt.

Dette gælder fx for nogle af de udenlandske kvinder, både gade- og klinikprostituerede, som arbejder i isolerede miljøer og har et mål om at tjene penge nok til at kunne rejse hjem, at kunne forsørge deres familie og fx starte en forret- ning i deres hjemland.

De giver ikke udtryk for at være glade for arbejdet, men betegner heller ikke sig selv som økonomisk afhængige og ser ar- bejdet som deres bedste mulighed, hvorfor de vælger at fortsætte med det.

Andre udenlandske prostituerede beretter derimod om en meget høj grad af økonomisk afhængighed og social eksklusion. Prostituerede med god social integration, men høj økonomisk afhængighed figurens neder- ste, venstre felt repræsenteres blandt andet ved nogle danske klinikpro- stituerede, som har gode sociale relationer i og uden for prostitutionsmil- jøet, men som mener, at de ikke kan klare sig uden indtægterne fra pro- stitutionen, og som derfor tager flere vagter, end de egentlig bryder sig om, og sandsynligvis ville have svært ved at forlade prostitutionen, hvis de ønskede det.

Efter ophør i prostitution er der kvalitative indikationer på, at den vurdering af deres situation, som de prostituerede havde, mens de var i prostitution, i visse tilfælde rykker sig fra at opleve arbejdet positivt til en mere negativ oplevelse af økonomisk afhængighed og social eksklu- sion.

Enkelte af de tidligere prostituerede angiver, at de først, efter de har forladt prostitutionen, kan se, at de befandt sig i en form for økonomisk afhængighed og ofte havde grænseoverskridende oplevelser, på trods af at de, mens de var i miljøet, oplevede deres egen situation positivt. Den enkelte prostitueredes oplevelse af egen situation og prostitutionsforløb kan altså ændre sig fra en oplevelse af overvejende uafhængighed til overvejende afhængighed for nogle af de tidligere prostituerede, men ikke alle.

Disse forskellige opfattelser af. Særligt de klinikprostituerede kvinders italesættelse af andre prostitueredes økonomiske overforbrug er en måde, hvorpå de kategoriserer sig selv som tilhørende gruppen af økonomisk uafhængige kvinder med en positiv tilgang til deres arbejde i prostitution.

Udsagn fra mændene fortæller ligeledes, at det er vigtigt for dem ikke at blive afhæn- gig af indtægten fra prostitutionen, fordi det vil fratage dem deres ople- velse af frihed og gøre det svært at sige nej til kunderne. I det kvalitative materiale beskriver de prostituerede herudover et hierarki internt i de forskellige prostitutionsarenaer, hvor fx de uden- landske kvinder blandt de danske interviewpersoner ofte vurderes at være de dårligst stillede sammen med de, der har et stofmisbrug.

Der er generel enighed om, at gadeprostitution som arena befinder sig nederst i hierarkiet, da de prostituerede der er mest udsatte. En mandlig escort- prostitueret fortæller, at han adskiller sig kraftigt fra kvindelige prostitue- rede med et misbrug, der ikke noget valg, og det gør dem særligt udsatte.

Det kvantitative materiale understøtter denne vurdering, idet de gadeprostituerede også selv oplever sig som udsatte. Det skal dog i forbindelse med, hvordan de prostituerede kate- goriserer hinanden, fremhæves, at 38 pct. De gadeprostituerede i den kvantitative del af undersøgelsen vurderer derudover generelt deres hel- bred dårligere end prostituerede inden for de øvrige arenaer. Der er dog ikke blandt de interviewede i det kvalitative materiale enighed om, hvilken arena der er at foretrække.

Som nævnt foretrækker nogle at arbejde på gaden. På samme måde argumenteres for og imod at arbejde på klinik og i escort. Andre mener, at escort er for utrygt, og fremhæver i stedet fordelene ved at arbejde på klinik, hvor rammerne er sat på forhånd, og hvor man kan have en telefon- eller vagtpige med. I dette kapitel har vi redegjort for kortlægningens empiriindsam- ling samt analysestrategi. I det følgende kapitel 5 begynder den egentlige analyse og dermed besvarelsen af kortlægningens syv undersøgelses-.

Disse besvares som beskrevet tidligere i kapitlerne , hvorefter resultaterne diskuteres og opsummeres i kapitel Det føl- gende kapitel 5 fokuserer på udregningen af omfanget af prostitution i Danmark. I dette kapitel estimerer vi antallet af personer i prostitution inden for de tre store prostitutionsarenaer: Dette kapitel er baseret på det kvantitative materiale og i det efterfølgende kapitel giver vi et både kvalitativt og kvantitativt indblik i de prostitueredes oplevelser af levevilkår i de fem prostitutionsarenaer.

Der ligger en stor udfordring i at bestemme omfanget af prosti- tution i Danmark. Den normale fremgangsmåde, når man skal fastslå størrelsen af en population, er at trække en tilfældig stikprøve af personer og derefter interviewe de pågældende. Denne metode har vist sig anven- delig inden for områder, som ellers er behæftet med en vis form for tabu. Et eksempel er Rockwool Fondens Forskningsenheds studier af sort arbejde i Danmark.

Denne fremgangsmåde er dog ikke umiddelbart mu- lig, når det gælder prostitution. For det første er emnet formentlig så tabuiseret, at kun de færreste personer, der arbejder som prostituerede, ønsker at blive interviewet om det i deres fritid. For det andet vil der være en del udenlandske prostituerede, som ikke vil indgå i stikprøve- trækningen pga.

For det tredje vil en spørge- skemaundersøgelse om prostitution formentlig støde en stor del af de interviewede personer. For det fjerde vil det kræve en enorm stikprøve at. En alternativ løsning er at basere tællingen på antallet af perso- ner, der arbejder som prostituerede på givne tidspunkter af året, og den metode er udgangspunktet for de tællinger, der er foretaget i projektet. Det er dog oftest svært at indhente nok oplysninger om de prostituere- des arbejdsmønstre til at udregne et estimat for det årlige antal af prosti- tuerede.

Ydermere er det ofte svært at få adgang til de prostituerede, når de arbejder, hvorfor selve grundlaget for tællingen ofte er behæftet med en del usikkerhed. I kapitlet gennemgår vi først, hvordan man i tidligere studier har opgjort prostitution i Danmark og præsenterer de tal, man er kommet frem til. Dernæst gennemgår vi kort de estimationsmetoder, vi har valgt at anvende, og resultatet af tællingen fremlægges. Herefter gennemgår vi tællingen af hver enkelt undergruppe af prostituerede klinik, gade og escort.

Hver gennemgang indledes med en definition af prostitution for den givne gruppe. Derefter beskrives den metode, der er forsøgt an- vendt, samt de datakilder, der benyttes.

Det efterfølges af beregning af antallet af prostituerede i undergruppen. Endelig beskriver vi de mulige fejlkilder som eksisterer. Servicestyrelsen udgiver løbende tællinger af antallet af prostituerede. De sidst opgjorte tal, som kan findes på styrelsens hjemmeside, er fra 4. I opgørelsen skelnes mellem: Endvidere opgøres særskilt kombinationen af escortprostitution og pro- stitution i eget hjem. Servicestyrelsen påpeger, at de beregnede estimater vedrører den synlige del af prostitutionen og derfor udgør minimumstal for antallet af prostituerede i de forskellige undergrupper.

Klinikprostitution dækkes ud xxx fra opsøgende arbejde, hvor hver enkelt klinik besøges flere gange i løbet af året. Det opsøgende arbejde bruges dels til at opgøre det samle- de antal klinikker, dels til at komme frem til, at der i gennemsnit er fire kvinder tilknyttet hver klinik. Escort-prostitution opgøres ved at tælle henholdsvis annoncer på internettet og i Ekstra Bladet.

Antallet af prostituerede bag den enkelte annonce sættes til to personer, hvis der bruges flertal i annoncen, og til én person, hvis der bruges ental. Endelig har Servicestyrelsen også opgjort antallet af prosti- tuerede i barmiljøet og antallet af personer, der sælger sex i eget hjem.

Kombineret privat- og escortprostitution er ligeledes opgjort ud fra tælling af annoncer. Klinikprostitution udenlandsk og dansk Gadeprostitution udenlandsk og dansk Escortprostitution kvinder Prostitution i eget hjem Barprostitution Privat- og escortprostitution Kilde: I dette studie har vi valgt at benytte forskellige estimationsmetoder til opgørelsen af de forskellige undergrupper af prostituerede.

Valg af me- toder er primært baseret på, hvilke typer data vi har opnået adgang til. For enkelte undergrupper af prostituerede har det ikke været muligt at komme med et fornuftigt estimat. I disse tilfælde vil vi i stedet gøre rede. Vi har forsøgt at opgøre antallet af prostituerede for følgende fi- re grupper: For gruppen af klinik-prostituerede har vi benyttet en estimationsmeto- de, der kaldes Capture-Recapture.

Metoden beskrives i afsnittet nedenfor og i bilag F. Datakilderne er henholdsvis politiets optegnelser over pro- stituerede i og egen spørgeskemaundersøgelse. For de udenlandske gadeprostituerede har vi anvendt en såkaldt flow-tælling baseret på oplysninger fra Mødestedet for Den afgø- rende antagelse her er, at alle udenlandske prostituerede i løbet af året på et eller andet tidspunkt kommer på Mødestedet.

For de danske gadeprostituerede har vi forsøgt at anvende en variant af Capture-Recapture-metoden, hvor man tæller de gadeprostitu- erede over flere gange og opgør andelen af gengangere.

Desværre viste det sig ikke muligt at opnå alle de oplysninger, der skulle til for at opgøre et estimat — dette er beskrevet grundigere i gennemgangen af denne un- dergruppe.

Vi kan derfor ikke give et skøn over antallet af danske gade- prostituerede, men beskriver i stedet omfanget af den danske gadeprosti- tution ud fra de data, som vi har til rådighed. For de kvindelige escort-prostituerede har vi taget udgangspunkt i de avisannoncer, der indrykkes i Ekstra Bladet. Vi har talt unikke tele- fonnumre i 1 år fra maj til april , begge inkl. Endvidere har vi ud fra telefonopkald til escortprostituerede opnået information om, hvor mange prostituerede der gemmer sig bag hver annonce, samt i hvilket omfang de escortprostituerede benytter forskellige annoncer i løbet af en periode på 1 år.

De mandelige escortprostituerede har vi valgt ikke lave en stati- stisk opgørelse over. Da vi startede undersøgelsen, var vores indtryk, at den mandlige prostitution er yderst begrænset og isoleret. Vi valgte der- for i stedet at forsøge os med opsøgende kvalitative interviews for at. Dette arbejde har resulteret i 40 interviews. Herudover har vi på diverse chatfora med tilknytning til prostitutionsmiljøet opfordret til deltagelse i en webbaseret spørgeske- maundersøgelse.

Dette har resulteret i 67 påbegyndte besvarelser af spørgeskemaet. Heller ikke de prostituerede i barmiljøet har vi lavet en statistisk opgørelse af.

Vi besøgte forskellige strip-barer i København i håbet om at blive klogere på omfanget af barprostitution. Det viste sig imidlertid svært at få et indtryk af det.

De få kvinder, der indvilligede i at snakke med os, benægtede alle, at de solgte sex, om end det for os virkede åben- lyst, at der forgik prostitution i et vist omfang. I ingen af de statistiske opgørelser adskiller vi prostitution i eget hjem fra prostitution andre steder, og derfor er prostitution i eget hjem til dels indeholdt i opgørel- sen af omfanget af klinik- og escortprostitution.

Antallet af klinikprostituerede er opgjort til 1. Tallet er lidt lavere end Servicestyrel- sens tal, men dog ikke lavere end, at styrelsens tal ligger inden for procents-konfidensintervallet. De udenlandske gadeprostituerede opgø- res til personer i Eftersom opgørelsen af denne gruppe er baseret på en totaltælling 27 , er skønnet ikke behæftet med statistisk usik- kerhed, hvorfor der ikke angives konfidensbånd for dette tal. Servicesty- relsen opgør ikke et særskilt tal for denne gruppe.

Vi kan, som nævnt, ikke give et skøn over antallet af danske gadeprostituerede. For de kvindelige escortprostituerede har vi opgjort antallet til med et procents-konfidensinterval på ; Servicestyrel- sens tal er ikke direkte sammenlignelige med dette estimat. Men en sam- menlægning af styrelsens tal for escortprostitution og prostitution i eget hjem giver Dette tal vedrører en bredere gruppe end kvindelige escortprostituerede, men er samtidig væsentligt lavere end de Opgørelsesmetoden beskrives i afsnittet om gadeprostitution nedenfor.

Type Estimeret størrelse Totaltælling Estimeret størrelse. Det har, som beskrevet, ikke været muligt at estimere antallet af danske gadeprostituere- de. Politiets sagsregister, indsamlede spørgeskemaer, dagbøger fra Mødestedet og rundring- ning. I dette afsnit forsøger vi at estimere antallet af klinikprostituerede i Danmark i Vi definerer denne gruppe som alle personer, der har solgt sex på klinik mindst én gang i løbet af I det følgende beskrives først den metode, vi har anvendt til at estimere omfanget af klinikprostitution i Danmark i Dernæst gen- nemgås de datakilder, der er anvendt i studiet.

Dette efterfølges af en gennemgang af vores estimationsresultater. Endelig fremlægger vi de fejlkilder, der måtte være i estimationen. Vi har anvendt en metode, der kaldes Capture-Recapture-metoden. For en detaljeret statistisk gennemgang af den anvendte metode, se bilag F. Vi betragter de prostituerede som en skjult population.

Dette skyldes, at gruppen af prostituere- de udgør en meget lille andel af den danske befolkning, samt at de er svære at opnå kontakt til, idet mange ikke ønsker at give sig til kende.

En forudsætning for metodens anvendelse er, at man har et da- tagrundlag bestående af mere end en stikprøve — enten i form af flere på hinanden følgende optællinger eller i form af flere forskellige lister, hvorpå medlemmer af populationen optræder.

I den aktuelle kontekst udnytter vi, at vi har adgang til to forskellige lister, hvorpå de klinikpro- stituerede optræder, nemlig registrerede sager fra politiet samt en til for- målet gennemført spørgeskemaundersøgelse. Vi implementerer metoden på følgende måde: Først tæller vi an- tallet af klinikprostituerede, som figurerer i politiets sagsregister. Dernæst bestemmer vi, hvor stor en andel af de prostituerede i spørgeskemaun- dersøgelsen, som har været i kontakt med politiet.

Denne andel er et udtryk for sandsynligheden for at være noteret i politiets register. Og ved at sammenholde antallet af klinikprostituerede i politiets register med sandsynligheden for at optræde i det, kan vi estimere antallet af klinik- prostituerede i Danmark. Formålet er, som nævnt, at bestemme antallet af personer, som har solgt sex på klinik i løbet af Optimalt set ville vi derfor be- stemme antallet af klinikprostituerede i politiets register for hele og derefter spørge til kontakt med politiet i løbet af samme periode.

Det kan imidlertid være svært at skelne tidspunkter fra hinanden, når man skal huske langt tilbage i tid, hvorfor en periode på 1 år virker lang. Des- uden er der en risiko for, at sandsynligheden for at møde politiet gennem en 1-årig periode ikke ens for de klinikprostituerede. Hvis man er startet i prostitution i løbet af perioden — enten fordi man er helt ny, eller fordi man har holdt pause — har man ikke samme sandsynlighed for at møde politiet som én, der har været i miljøet gennem hele perioden.

Jo længere analyseperioden bliver, jo større bliver problemet med forskellige sand- synligheder blandt de prostituerede. For at kunne benytte en så lang og dækkende periode som muligt, samtidig med at vi tager højde for de nævnte udfordringer, har vi valgt at tage udgangspunkt i en periode på et halvt år — den sidste halvdel af Den estimerede populationsstørrel- se for andet halvår af , , kan så beregnes som: For at opnå et estimat for antallet af klinikprostituerede i hele har vi brug for at have en idé om, hvor stor udskiftning, der har fundet sted i den første halvdel af ; altså hvor mange personer der er kommet til eller har forladt klinikprostitution.

Det er dog ikke muligt at estimere udskiftningen i løbet af første halvår af , idet vi ikke har en idé om, hvem alle de tidligere klinikprostituerede er. Og der er ingen garanti for, at en person, som var klinikprostitueret på det tidspunkt, stadig er det i dag. Desuden ville der også igen være en udfordring i at spørge til en periode, der ligger så langt tilbage.

Vi spørger i stedet de klinikprostituerede, hvorvidt de er gen indtrådt i klinikprostitution i løbet af de seneste 6 måneder op til tidspunktet for besvarelsen af spørgeskemaet. Vi antager således, at til- gangen til klinikprostitution er konstant over tid, og bruger de seneste 6 måneders tilgang som et udtryk for tilgangen i første halvdel af Der består ligeledes en udfordring i at bestemme, hvor mange personer som er stoppet i klinikprostitution.

Vi har, som nævnt, ikke mulighed for at indsamle spørgeskemabesvarelser fra tidligere prostitue- rede, da vi ikke ved, hvem de er; ej heller om de stadig befinder sig i landet. Det er derfor nødvendigt at gøre sig en antagelse om, at tilgang og afgang er ens, hvilket medfører, at antallet af klinikprostituerede er konstant over tid. Under de to nævnte antagelser omregnes estimatet for sidste halvår af til et estimat for hele på baggrund af tilgang til kli- nikprostitution over en 6-måneders periode.

Det estimerede antal klinik- prostituerede i er således givet ved: Den anvendte metode bygger grundlæggende på en antagelse om, at de informationer, vi modtager fra de klinikprostituerede i spørge- skemaundersøgelsen, er repræsentative for hele gruppen af klinikprosti- tuerede.

Hvis de klinikprostituerede, som har været i kontakt med politi- et, er overrepræsenterede i vores spørgeskemaundersøgelse, vil estimatet for populationsstørrelsen i andet halvår af blive for småt og vice versa, jf.

Endvidere, hvis der er en overrepræsentation af personer, som er gen indtrådt i klinikprostitution i løbet af de seneste 6 måneder, vil den beregnede tilgang blive for stor, og vi overestimerer populations- størrelsen i , jf.

Og omvendt, hvis tilgangen er for lille, under- estimerer vi antallet af klinikprostituerede i Vi behandler yderligere potentielle fejlkilder særskilt efter præsentationen af resultaterne. Der indgår data fra to forskellige kilder i estimationen af antallet af kli- nikprostituerede i Disse gennem- gås i det følgende. De data, vi har fået fra politiet, indeholder alle optegnelser i politiets sagsregister, som er behæftet med en markering for prostitution.

I politiets data skelnes ikke systematisk mellem forskellige for- mer for prostitution. Idet vi her er interesserede i klinikprostitution, har det derfor været nødvendigt at identificere de sager, der involverer en klinikprostitueret.

Ungpige porno piger der slikker fisse

Escort kbh nøgne damer med store bryster